logo_hvid_alt

Kontakt

Odense

+45 28 23 72 12

ma@makesense.dk

Blangstedsgårdsvej 1
5220 Odense SØ

København

+45 70 70 74 12

os@makesense.dk

Dronningens Tværgade 7
1302 København K

Briefingskabeloner

Bliv klogere på hybrid events – 3 vigtige ting at vide om fremtidens eventformat

Måske er du lidt som os; vi vil gerne vide, hvad vi går ind til, inden vi kaster os ud i nye projekter. Det kræver ofte viden. Og der er ikke meget viden om hybrid eller virtuelle events i Danmark. Endnu.

Men derfor skal du ikke arbejde i blinde – det skal vi nok hjælpe dig med.

Her kan du læse mere om de tre vigtige indsigter om hybrid-formatet, som vi kommer til at se meget mere til i 2022:

  • Hybrid formatet kannibaliserer IKKE på dine fysiske deltagere – men er oplagt til at tiltrække nye.
  • Hybrid events kan være med til at mindske jeres klimapåvirkning – og er smart til at tiltrække internationale deltagere.
  • Hybride events giver nye muligheder for at tiltrække sponsorer – husk at tænke eksponering og dokumentation ind.

Tiltræk fremtidige fysiske deltagere

Rigtig mange mener, at fysiske deltagere er mere værd end virtuelle. Og det er måske nok rigtigt – afhængig af ens produkt og service.

Men så overser man muligheden for at bruge hybrid events til at udvide antallet af potentielle fysiske deltagere.

Et studie fra Canada viste, at hybrid konferencer giver dig mulighed for at øge din rækkevidde og fange flere deltagere. Faktisk viste undersøgelsen, at 96% af de virtuelle deltagere, der var adspurgt til en hybrid begivenhed, at de aldrig ville have deltaget i begivenheden personligt.

Men det interessante er, at i samme gruppe sagde 27%, efter de havde deltaget, at de ville overveje at deltage personligt efter at have oplevet begivenheden online!

Mindsk jeres klimapåvirkning

Vi har allerede set de positive virkninger, som færre rejser har haft på miljøet. Da Covid-19 var på sit højeste var gader tomme og veje øde, hvilket betød, at CO2-udledning styrtdykkede.

Nogle rapporter har endda antydet, at de samlede globale emissioner faldt med omkring 6%, da pandemien var på sit højeste.

Selvom det fysiske møde altid har en berettigelse, så er hybrid formatet en god måde at opmuntre deltagere og partnere til at tænke grønt og at forbinde reduktion af deres forretningsrejser, og dermed deres CO2-udledning, med dit brand.

Undersøgelser fra UK sidste år viste også, at kun en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen ville være villige til at rejse internationalt for at deltage i et fysisk arrangement i de næste 12 måneder.

Så hvis du vil have fat i de internationale deltagere, så skal mange af dem stadig nok fanges virtuelt – inden de vælger at deltage fysisk.

Hybrid åbner op for nye sponsormuligheder

Når man taler om hybrid, så ender vi tit på spørgsmålet om hvorvidt, at det er indsatsen og udgiften værd.

En undersøgelse af AIM Group viste, at 72% af virksomheds-sponsorer er interesserede i at deltage i hybridarrangementer, så længe de effektivt kan nå både fysiske og virtuelle målgrupper.

Og det kunne tyde på, at dokumentation af effekten er vigtig, hvis du ønsker at tiltrække disse sponsorer. 10% af dem er nemlig villige til at øge budgetterne til events, hvis der sikres større synlighed.

Dermed bliver en del af udfordringen for fremtidens hybride events at skabe et attraktivt fysisk- og virtuel udstillingsvindue samt at dokumentere effekten af begge dele.