logo_hvid_alt

Kontakt

Odense

+45 28 23 72 12

ma@makesense.dk

Blangstedsgårdsvej 1
5220 Odense SØ

København

+45 70 70 74 12

os@makesense.dk

Dronningens Tværgade 7
1302 København K

Briefingskabeloner

6 af de mest populære livestreaming platforme

Vimeo

Vimeo er en professionel livestream og content platform, der har gradueret adgang og priser på deres platform. Hvis man vil bruge den til høj kvalitets live stream er det den største pakke man skal købe. Vimeo giver samtidig mulighed for deling af livestream på andre platforme som Facebook, Youtube, Linkedin eller en anden RTMP server.

Livestreaming via Vimeo er en professionel løsning, hvor events kan streames med offentligt adgang, med et privat link adgang eller med et privat link med kodeord. Det er de tre niveauer af adgang, som vi normalt benytter.

Vimeo er et godt valg til livestreaming, hvor billedkvalitet og stabilitet er en prioritet, og hvor det skal være let som deltager at se med og deltage i chat eller debat. Det kan være sværere at lave “brandede” streams, som du nok kender dem fra Facebook og YouTube og derfor er det vigtigt at grafikken viser, hvem afsenderen er.

Vær opmærksom på:

Der er DVR funktion med optagelse og download efterfølgende af materialet, chat, polls og Q&A funktion som alle kan vises i livestream afspilningen.

Embed kode kan hentes, hvis man eksempelvis skal have sin livestream på en hjemmeside.
Er ikke så sensitiv overfor musik og royalty.


Facebook

Facebook er, på samme måde som Google, blevet en integreret del af mange danskeres hverdag. Derfor kan det også være den oplagte streamingplatform for din virksomhed eller dit event, hvis jeres fokus er på stor og alsidig rækkevidde.

Men du skal være opmærksom på, at streaming på Facebook ikke er optimeret til visning på storskærm eller i en særlig høj kvalitet. Du vil kunne vælge 1080p (dvs. Full HD), men hvis der er udsving i hastigheden vil Facebook til tider tvinge opløsningen ned til de 720p. Derudover kan Facebook Live kun sendes i 8 timer ad gangen. Dette vil være nok for de fleste, men ikke for alle. Derudover er reklamer en del af Facebook-universet. De gratis features er nemlig ikke gratis for seerne. Hvis du kan leve med det til dit event, så er det en ganske habil platform.

Facebook Live er et godt valg, hvis man vil lave branded live streams med en tydelig afsender, da ens virksomhed står som værende LIVE, og de opnår også ofte en fin organisk rækkevidde, hvis ens livestream er på længe nok til at tiltrække flere seere.

Som en ekstra bonus kommer livestreamen til at ligge på kanalen efterfølgende, på samme måde som hos YouTube, og kan derfor tiltrække mere trafik og interesse over tid. Men det stiller også krav til, at man laver en livestream, som man vil være stolt af at have liggende.

Vær opmærksom på:

Hvis der er problemer med din stream – eller din stream tages af en eller anden grund – er der ingen der kan ringe til en stor social medieplatform og bede om support. Her er man ladt lidt til sig selv.

Facebook er notorisk for at kunne overhøre lyd og musik, som er ejet af andre, og hurtigt lukke for ens stream. Hvis du eksempelvis har gæster via videokald, som spiller musik i baggrunden eller afspiller en film med musik, så kan Facebook lukke ned for streamen, såfremt musikken ikke er rettighedsclearet.

Facebook er til gengæld bundstabil i forhold til altid at udkomme. Deres størrelse og antallet af servere sikrer, at der altid er ekstra båndbredde at trække på, selv hvis din livestream går viralt.


Microsoft Teams

Når du bruger Microsoft Teams som streaming platform har det nogle fordele i forhold til de mere åbne platforme, men det kan samtidig give nogle udfordringer.

Der kan i Teams let laves en 100% lukket og intern distribution som kan formidles til virksomhedens Office365 brugere. Og det er her, at Microsoft Teams virkelig skiller sig ud. Der kan dog også laves en åben distribution som kan være et miks af Office365.

Vær opmærksom på:

Alt dette kræver en Office365 Enterprise installation i virksomheden., og afhængig af ens erfaring eller enterprise-løsning, så kan der være nogle funktioner, som ikke kan benyttes. Derfor kan det være relevant at alliere sig med den interne IT-afdelingen eller en IT-partner med Office365 erfaring.

Vær også opmærksom på det maksimale deltagerantal i en stream er på 10.000, og at et Teams Live Event “kun” kan være på i fire timer ad gangen.

Microsoft Teams tillader RTMP-indlejring fra visse klienter, men ikke alle. Se den komplette liste over RTMP-klienter til Microsoft Teams.


ZOOM

Zoom var en af de streamingplatforme, som tog verden med storm, da Covid-19 ramte verden. Og Zoom var faktisk så succesfuld, at de færreste længere talte om Skype, som ellers havde haft noget nær monopol på samme type forretnings- og konferencekald, som Zoom ville facilitere.

Men Zoom kan mere end det, og er i dag en fuldt udstyret streamingplatform, som nok er særligt
egnet til corporate streams.

Du skal forvente, at det kommer til at koste lidt penge, hvis du vil bruge Zoom til din livestream, da de fleste avancerede funktioner er med i det månedlige abonnement til minimum 90kr.

Vær opmærksom på:

Zoom bruger samme WebRTC-teknologi, som er udviklet af Google til Google Meet. WebRTC er smart, men det er også afhængig af bredbånd fra hver deltager for at holde videochatten kørende.

Den store udfordring for Zoom har længe været den samme: Sikkerheden. Personligt har vi ikke oplevet at få en stream hacket eller kompromitteret, men historierne (særligt fra USA) har gjort, at kunder der prioriterer sikkerhed går langt uden om Zoom.

Det er sjældent et problem i livestreams, da der reelt kun er ét signal ud, men ved større videokonferencer med flere deltagere, kan forbindelsen blive ustabil.


Google Meet

Google tilbyder en mere enterprise-orienteret løsning for livestreaming og store møder i deres Google Meet-løsning. Der er mange af de samme funktionaliteter, som man også ser i hhv. Microsoft Teams og Zoom, men selvfølgelig integreret i den udmærkedede Google-løsning, som tæller blandt andet Mail og Calendar.

Google Meet tilbyder genkendelighed frem for alt, da de fleste kender eller bruger Googles mange gratis services på den ene eller anden måde. Derfor vil det være let for deltagere og oplægsholdere at dele deres skærm eller lignende undervejs.

Vær opmærksom på:

Google Meet er ofte i brug som en professionel platform i stil med Microsoft Teams eller Zoom.

Som selvstændig streamingtjeneste bruger vi den sjældent, da den ikke har det sociale reach som Facebook eller YouTube eller de film-tekniske muligheder som Vimeo eller YouTube.

Til videokald eller lignende tilbyder Google Meet dog uovertruffen stabilitet lydkvalitet, og ligger i samme liga som hhv. Zoom og Microsoft. Derfor er det et oplagt valg, hvis du skal have videokald eller gæster, som ikke kan være på samme lokation fysisk.